DEKARBONISERING AF EJENDOMME

Reduktion af CO2-aftrykket for ejendomme

Det klimamæssige fodaftryk, som ejendomme har, er for stort til at ignorere. Samlet tegner ejendomme sig for svimlende 37% af de globale drivhusgasudledninger. Sektoren har uopsætteligt behov for at finde bedre måder at opføre og drifte bygninger, og Nrep har sat sig for at gå i spidsen og fremskynde transformationen mod en CO2-neutral sektor.

Vi afstemmer vores dekarboniseringsmål til Science Based Targets “Building Sector Guidance”, læs mere om processen her.

‘Earth shots’ viser vejen til CO2-neutralitet

Udtrykket ’moonshot’ bruges ofte til at beskrive et ambitiøst og banebrydende projekt, som igangsættes uden kortsigtede forventninger til resultatet. Nrep har igangsat sådan et projekt: At skabe tre helt klimaneutrale ejendomme, hvor ambitionsniveauet er højt og tilgangen udforskende, men med et klart mål om at innovere til stor gavn for planeten. Vi kalder dem ‘earth shots’.

Vores earth shots er tre innovative ejendomsprojekter med så lavt CO2-aftryk som overhovedet muligt i såvel indlejret CO2 som drift og uden klimakompensation. Vi forventer, at den ene ejendom vil være en beboelsesejendom, en anden vil være en logistikejendom, mens den tredje vil være en retrofit. De tre earth shots vil fungere som et benchmark for den fremtidige byggepraksis på tværs af porteføljen.

For de tre earth shots vil hele byggedesign- og byggeprocessen blive totalt omlagt. Vi vil benytte de mest innovative løsninger til at identificere og løse de problemområder, der får CO2-balancen til at tippe den gale vej.

  • “Omfanget af klimakrisen bliver tydeligere for hvert år, og vi er stolte af at tage dette skridt i retning af meningsfuldt at reducere den negative påvirkning, som det byggede miljø har på planeten. Vores projekt vil udvikle praktiske løsninger, som branchen har brug. Gode hensigter er ikke tilstrækkeligt – vi har brug for resolut handling for at beskytte vores planet mod den stigende klimatrussel, og vi inviterer eksterne partnere til at slutte sig til bevægelsen mod at gøre CO2-neutrale byer til virkelighed.”

    Rune Kock, CEO

Vores uperfekte rejse

Kernen i vores strategi ligger er baseret på en stræben efter at finde nye løsninger, som kan forbedre byer og det byggede miljø, og som kan skaleres op.

Vi forsøger kontinuerligt at forbedre os og flytte grænserne. Dette indebærer også at teste og forfine vores metoder, og det har ført til innovative resultater. For eksempel har vi bygget en af ​​verdens første konstruktioner, der udelukkende er lavet af 100% genbrugsbeton.

I øjeblikket er vi i gang med udviklingen af ​​et storstilet ejendomsprojekt, UN17 Village, som favner alle 17 verdensmål.

For at branchen kan ændre sig, har vi brug for at samarbejde. Vi skal lære af hinanden og dele vores fejl og succeser under vores uperfekte rejse.